Lars Michaelsen er blevet sat tilbage af uheld forud for sæsonens svendestykke i Paris-Roubaix, men CSC-veteranen håber på bedre ben i dagens belgiske semiklassiker Gent-Wevelgem, som han tidligere har vundet.
Af Lars B. Jørgensen, lbj@berlingske.dk
d. 5. april 2006, 03:30
Samtalen er ikke mange minutter gammel på linien til Park Hotel i den belgiske by Kortrijk, før Lars Michaelsen må smide telefonrøret fra sig.
CSC-holdets mekaniker giver lyd på mobilen, og man forstår på samtalen, at der er en detalje eller to ved Michaelsens højt specialiserede arbejdsredskab, der lader noget tilbage at ønske.
»Jeg er lidt bekymret for, om der nu også er frirum nok mellem bremsekloen og dækket, for hvis ikke der er det, øges risikoen for, at der hober sig mudder op, og cyklen vil naturligvis hurtigt blive umulig at køre stærkt på,« forklarer Michaelsen.
At den mere tekniske del af udstyrssiden mangler en justering eller to er blot en del af de grundige forberedelser til søndagsstorløbet Paris-Roubaix. Men for nærværende handler Lars Michaelsens cykelliv mest af alt om at finde sig selv efter et styrt for to uger siden i det stærkt besatte endagesløb Dwars door Vlaanderen, hvor den 37-årige CSC-rytter pådrog sig et brud på det ene kindben og talrige knubs.
»Der kom nok en 15-20 ryttere bragende ind i mig og nogle landede ovenpå mig, så jeg var temmelig forslået og hævet over hele kroppen. Jeg mærker dog ikke noget til selve bruddet på kindbenet længere, men uheldet har sat mig tilbage rent formmæssigt,« erkender Michaelsen, der havde håbet på en succesoplevelse i Flandern Rundt i weekenden, hvor han valgte at trække bremsen efter godt 200 kilometers kørsel.
»Styrtet i Dwars door Vlaanderen har stjålet min selvtillid og moral. Jeg havde håbet på at fornemme formen være der i Flandern Rundt, men det var ikke tilfældet, og lige nu må jeg mest af alt læne mig op ad tidligere bedrifter, og jeg prøver at lade være med at lade mig frustrere for meget af det,« erkender Michaelsen.
Meritter har Lars Michaelsen så også at gøre godt med. Forud for dagens belgiske semi-klassiker, det 210 km lange Gent-Wevelgem, kan den erfarne og robuste CSC-rytter tænke tilbage på 1995, hvor han vandt karrierens største sejr i netop dét løb efter et intenst og langt spurtopgør med ingen ringere end datidens store italienske stjernenavn Maurizio Fondriest.
Den slags resultater har Michaelsen ikke været forvænt med siden. Men han er så godt som altid god for at vise formatet og flaget i Paris-Roubaix, hvor han ofte har været med i brostensklassikerens afgørende øjeblikke. Lige bag de allerskrappeste aktører i løbet, der med fuldt skrald på det teatralske også kaldes Helvedet i Nord.
At Michaelsen efterhånden nærmest er at karakterisere som Mr. Paris-Roubaix, fordi han med en halv snes starter har prøvet kræfter med løbet hyppigere end de fleste i professionel cykelsport, ved han godt selv. Men den mytisk forbundne klassiker, filminstruktøren Jørgen Leth indfangede magien ved i dokumentaren »En forårsdag i Helvede«, er da også noget helt særligt i Michaelsens optik.
»Det løb karakteriserer i høj grad, hvem man er som mand og cykelrytter. Man skal virkelig elske det for at kunne lave et monsterløb, og der er jo også derfor, mange slet ikke stiller op. Det er og bliver et løb for seje, dumstædige mænd,« pointerer Michaelsen, der synes at stortrives med mudderkager i ansigtet og stribevis af de lunefulde, brostensbelagte pavéer under cyklen.
»Jeg kan lide den måde, man skal kæmpe for positionen i feltet på. At det er fundamentalt vigtigt, hvor man sidder. At man nøje analyserer, ikke mindst bagefter, hvor og hvordan du skal køre på de respektive brostensstykker for at holde kontakt med de forreste. Erfaring betyder virkelig meget,« understreger Lars Michaelsen, hvis bedste resultater i Paris-Roubaix hidtil er to femtepladser.
Med den fysiske habitus in mente er der ikke grundlag for overdreven optimisme for Michaelsen inden starten på søndag. At komme godt igennem Gent-Wevelgem i dag vil være et delmål på vejen. Og endelig håber Michaelsen på, at CSC-holdets alternative behandler Kalle Flebbe fra firmaet Body Self Development Systems har en håndpålæggelse så magisk som chefen Ole Kaare Følis egen.
»Jeg fik da pillet lidt ved benene før Flandern Rundt, og man kunne konstatere, at musklerne føltes låste og stive. Det har vi arbejdet på at løse op for, og jeg håber naturligvis, at det kan hjælpe mig til at være på toppen, når starten går på søndag,« siger Michaelsen inden han hopper i badetøflerne for at gå til massage efter tirsdagens lette rulletur; Gent-Wevelgem.