For mere end 20 år siden startede en fantastisk rejse, jeg var godt 25 år og levede et liv med alle lys tændt. Jeg betragtede mig selv som en maskine, der blot skulle have noget brændstof så skulle alting nok gå.

Jeg oplevede rigtig mange symptomer på, at dette liv var farligt, men jeg kendte ikke bedre. Hurtigt begyndte jeg at opleve forringelser i min livs kvalitet, jeg fik astma, forstoppelse, låste muskler og hår tab. Humøret begyndte at svinge, og det begyndte at have indflydelse på mine omgivelser.

Jeg var blind for kroppens signaler og absolut ingen forståelse for hvad det var der skete. For at forstærke signalerne begyndte mine opgivelser at falde fra hinanden, og over de næste par år blev starten på rejsen manifesteret.

Begge mine forældre døde, min daværende kæreste forlod mig og jeg blev fyret fra mit arbejde. Total kollaps.

Jeg røg ind og ud af det danske hospitalsvæsen, der var ingen hjælp kun medicin, der for det meste kun gjorde det være.

Ved et tilfælde blev jeg præsenterede for den ”alternative” verden, jeg begyndte i psykoterapi, fik body-sds behandlinger og zoneterapi.

Langsomt fik jeg det bedre men jeg blev ikke rask. Jeg blev mere og mere klar over at det liv jeg levede, ikke var sundt, og der måtte drastiske ændringer til.

Jeg begyndte en rejse fra et meget ubevidst plan til en rejse mod en større bevidsthed, en rejse som jeg i dag har opdaget aldrig ender.

Jeg har på min rejse mødt rigtig mange spændende mennesker, der har været med til at udvide min indsigt i mig selv og i det perfekte menneske jeg i virkelighed er.

Jeg har været nød til erkende, at jeg er perfekt, men når jeg tvivler på at jeg er perfekt, skaber jeg en tilstand af ubalance i hele mit system, der kan blive til sygdom eller psykisk ustabilitet.

Det lyder måske en smule selv optaget, men er det ikke det det handler om? Er vi ikke alle sammen perfekte? Vi bruger en masse tid og energi på, at finde det perfekt, og under vejs spænder ben for os selv, og skaber tilstande der bekræfter at vi ikke er perfekte. Derfor tror vi også, at andre helle ikke syntes, at vi er perfekte. Lyder det kompliceret? Så velkommen i dit underbevidste sind.

Jeg har brugt de sidste mange år på, at rejse ind og ud af min underbevidste sind, kigge på det jeg har lært af mine omgivelser i min første 7 år af mit liv. Jeg har indset, at de har lært mig det bedste de vidste på det tidspunkt af deres liv, og at bruge tid på at bebrejde dem, er spild af min gode energi og tid.

Jeg må bruge min tid på at skabe mine egne overbevisninger, og komme til den konklusion at jeg er perfekt. Det er ikke en nem rejse det ved jeg godt, men i takt med, at jeg renser ud i mit underbevidste sind bliver alting mere klart, og jeg ser mere tydeligt.

Heldigvis møder jeg guider på min vej, der kan vise mig endnu dybere ind i mit underbevidste sind, og jeg bliver altid overrasket når jeg opdager hvem mine guider er. Det kan være min 9 årige søn, min søde kæreste, venner eller et tilfældigt menneske på min vej.

Jeg opdager nogen gange jeg bliver vred uden grund, pludselig ked af det eller blot lukker helt i. Når jeg opdager min reaktion, er jeg klar over at der ikke har noget med dem at gøre, men de har ramt noget jeg har liggende på lager i mit underbevidste sind. Jeg er i virkelighed meget taknemlig over denne nye bevidsthed.

Alle disse møder har i dag gjort mig til et meget mere bevidst menneske, og er meget mere klar over hvad der skal til for at jeg kan føle mig perfekt.

I bund og grund handler det om jeg får energi eller om jeg mister energi. Jeg kan stadig i dag se at der er noget der kan få mig til at miste min energi, den kost jeg spiser kan jeg reagere på, visse typer af mennesker kan stadig få mig ud af balance og visse situationer reagere jeg stadig på. Jeg er meget mere bevidst i dag, og har meget nemmere ved, at se mig selv som den jeg er.

Jeg er måske ikke helt perfekt endnu, men jeg er godt på vej, og jeg kan godt accepter mig selv som den jeg er i dag.

Kalle Flebbe